Kategori: Anmeldelser
-
Stella Cole Koncert – en sjælden, nænsom tidsrejse
⭐⭐⭐⭐⭐ Som at blive pakket ind i fløjl, nostalgi og en stemme, der bar det hele Kan noget, der er gået viralt på TikTok, godt føles ægte live? Det fandt jeg ud af i eftermiddags i Glassalen og svaret er ja. I allerhøjeste grad. Og mere til. Jeg var egentlig bare nysgerrig på Stella Cole.…
-
Jeg tror det kaldes kærlighed: The Musical – En forestilling båret af sit ensemble, men tynget af sin fortælling.
⭐⭐️⭐ Talentet på scenen er tydeligt, men manuskriptet giver dem ikke det fundament, de fortjener. Forestillingen er en udtalt ensemblemusical uden egentlige hovedroller og her er det svært ikke at blive imponeret over niveauet.
-
Onkel Vanja – Ujævn, men med øjeblikke, der rammer lige i maven
⭐⭐⭐ En moderne Onkel Vanja, et sted mellem Polle fra Snave og Tjekhov. Længsel, stagnation og gyllelugt fylder scenen. Tjekhov er en klassiker, man bør se og Onkel Vanja er ingen undtagelse. Jeg har set De Tre Søstre for mange år siden, men ellers er det ret nyt territorium for mig. Til gengæld er castet…
-
Come From Away – Dokumentarmusical om 9/11 rammer noget helt særligt
⭐⭐⭐⭐ Med minimalistisk scenografi, et stærkt ensemble og musik med rødder i folkemusik fortæller Come From Away en anderledes historie fra terrorangrebet. Terrorangrebet 11. september 2001 er ikke et oplagt omdrejningspunkt til en musical, hvilket selvfølgelig fængede min nysgerrighed. Det er en musical om 9/11, der har haft stor succes og vandt en Tony Award…
-
Op å dåå – Revyklassikere der stadig rammer plet
⭐⭐⭐⭐⭐ Krabasken spiller revyklassikerne tro mod originalerne og netop derfor bliver datidens kønsroller både morsomme og afslørende. Her på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts virker det måske ikke oplagt at gå ind og se en forestilling, der hylder revynumre fra 1960’erne og 1970’erne. For er der noget, der kan virke sexistisk i dag, så…
-
Den eneste ene – Velspillet nostalgi uden ny puls
⭐⭐⭐ Præcis casting og energisk tempo kan ikke skjule en musical, der mangler dramatisk tyngde Susanne Biers film Den Eneste Ene fra 1999 blev en publikumssucces, fordi den ramte noget, vi savnede: selvironi, genkendelighed og livsbekræftende humor efter en periode med tunge og selvhøjtidelige dogmefilm. Den startede en bølge af danske romantiske hverdagsfilm, hvor karaktererne…
-
My Fair Lady – Hatte, hits og håndværk i topform
⭐⭐⭐⭐ Smuk scenografi og stærk musik, men fortællingen rammer ikke helt rent i dag My Fair Lady er en klassiker, men jeg har faktisk aldrig set den på scenen, heller ikke den kendte film med Audrey Hepburn og Rex Harrison. Sangene kender jeg til gengæld til hudløshed. Som barn husker jeg min far synge “En…
-
Glade Dage – Optimisme i ruiner
⭐⭐⭐⭐ Enkelt, klaustrofobisk og ikke helt nem at være i Jeg synes absurd teater kan være intimiderende, hvad hvis jeg ikke finder mening? Måske er meningsløsheden pointen? Men eftersom denne kanal er min, så vil jeg tillade mig at sætte et krav til en forestilling for at den kan betragtes som vellykket: Der SKAL være…
-
Dear Evan Hansen – Hjerteskærende relevant
⭐⭐⭐⭐⭐⭐ Et spark til både teenagere og deres forældre Jeg gik ind til forestillingen uden at vide ret meget om den. På sociale medier svinger holdningerne voldsomt. Nogle hader Dear Evan Hansen, andre elsker den. Det vakte min nysgerrighed. På plakaten foran Skuespilhuset stod der: “The most vital and important musical of a generation.” “Arh,…
-
Don Juan – Den selvdestruktive bombe
⭐⭐⭐⭐⭐ Nyd at blive manipuleret med ord og krop I en tid hvor ordet narcissist slynges i alle retninger, om alt fra mennesker, man er uenig med, til massemordere, er det interessant at dykke ned i, hvad der egentlig definerer narcissistisk adfærd. Narcissisme er ikke en diagnose, men et personlighedstræk, og det kan ikke måles…