⭐⭐⭐⭐

Med minimalistisk scenografi, et stærkt ensemble og musik med rødder i folkemusik fortæller Come From Away en anderledes historie fra terrorangrebet.

Terrorangrebet 11. september 2001 er ikke et oplagt omdrejningspunkt til en musical, hvilket selvfølgelig fængede min nysgerrighed. Det er en musical om 9/11, der har haft stor succes og vandt en Tony Award for bedste instruktion i 2017. Come From Away bringer også en mere ukendt side af 9/11 frem. Vi ved alle alt om, hvad der skete i New York, men der var også mange mennesker berørt andre steder og det er dem Come From Away handler om.

Come From Away foregår i den lille by Gander på Newfoundland, Canada, hvor næsten 7.000 passagerer fra 38 fly bliver tvunget til at lande efter angrebet den 11. september. Byens 9.000 indbyggere tager imod de fremmede gæster med åbne arme i fem dage, mens verden holder vejret.

Forestillingen er skabt af det canadiske ægtepar Irene Sankoff og David Hein, der rejste til Gander på tiårsdagen for angrebet og indsamlede hundredvis af interviews. Mange af replikkerne er direkte citater, hvilket giver forestillingen sit dokumentariske præg. I slutningen bryder skuespillerne illusionen og præsenterer publikum for fotografier af de virkelige mennesker, en bevægende påmindelse om, at det hele faktisk skete.

En drejescene danner rammen og kan skifte mellem diner, bus og bakke. 12 stole spiller en stor rolle i scenografien og agerer flysæder, bus, senge og meget andet. Midt på scenen sidder live orkestret og musikerne glider naturligt ind, som var de en del af Ganders indbyggere.

Scenen huser også en masse tøj og rekvisitter, som skuespillerne skiftevis tager af og på. Det kan virke kaotisk, men det understøtter faktisk situationen perfekt. Det ér kaotisk når 7.000 mennesker pludselig dukker op og smider deres ting alle vegne.

Come From Away er nærmest en dokumentarmusical med ingen klare hovedpersoner, men en serie af menneskelige historier der udspiller sig parallelt. Musikken har rod i keltisk og newfoundlandsk folkemusik og ovenpå dette fundament blandes bluegrass og klassiske Broadway-elementer. Det er en musikalsk cocktail der på mange måder spejler selve historien om fremmede kulturer, der mødes og finder fælles grund.

Læg især mærke til den fantastiske violinist Andreas Hagman, der også deltager direkte i et par scener og danner et samspil mellem orkester og skuespillere, som er ret unikt.

Der er højt tempo fra første scene og det holdes helt til slutningen af 1. akt, hvor den rørende “The Prayer” spilles; jøder, muslimer, hinduer og kristne beder samlet. Indtil da har historien været meget happy-go-lucky, men nu tager det en mørkere politisk drejning og understreger de konflikter, der opstår, da det viser sig, at terrorangrebet blev udført af muslimske ekstremister.

I 2. akt sættes tempoet ned og vi får forestillingens eneste deciderede hit, “Me and the Sky” om kaptajn Beverly, der var den første kvindelige kaptajn i American Airlines. Et iørefaldende nummer, der giver tid til at se dybere under overfladen. Man kan næsten mærke, at skuespillerne pludselig begynder at trække vejret og kan fordybe sig i deres karakterer. Det løfter hele forestillingen.

12 skuespillere spiller mere end 80 roller og takket være konstante kostumeskift direkte på scenen er det ikke svært at følge med. Det glider forbavsende let.

To karakterer fylder mere end de andre. Hannah (Sharin Dyall) er mor til en søn, der arbejder som brandmand i New York. Mens de andre passagerer gradvist finder ro, er hun fanget i vedvarende uafklaret angst. Hun kan ikke komme igennem på telefonen til sin søn og ved ingenting.

Dyall spiller rollen med fine nuancer, man fornemmer den stærke kvinde og det dybe forhold hun har til sin søn. Først måneder senere finder hun ud af at han er omkommet, men selv da forbliver det uafklaret, hvad der præcist skete. En vigtig pointe, da denne uvished var virkelighed for så mange familier.

Piloten Beverly (Jenny Holmgren) får også mere tid end de andre, og man mærker hendes historie fordi der gives plads til baggrund og følelser. Historien om, hvordan piloter blev påvirket af at se deres levevej blive brugt til terror, er ikke en vi har hørt ofte. Holmgren formidler Beverly meget virkelighedstro. Hendes status som pilot er ikke bare et job, men hendes identitet og man kan mærke hvordan den bliver rystet af 9/11.

I jagten på at rumme så mange skæbner drukner nogle karakterer uundgåeligt. Man kan ikke lade være med at spørge om forestillingen havde vundet ved at fokusere på færre og grave dybere. Og alligevel så er netop denne overvældende mængde af skæbner en del af pointen. De strandede passagerer i Gander er et symbol på alle dem verden over, der sad og holdt vejret.

De stærkeste øjeblikke er ikke logistikken om, hvordan man pludselig skaffer mad og sovepladser til 7000 mennesker, men der hvor det menneskelige genkendes: angst, sammenhold, frustration, vrede og til sidst lettelse. Men balancen i historiens tyngdepunkter er ikke helt fundet.

Come From Away er en musical helt ulig noget, jeg har set før. Den erstatter den romantiske helt, skurken og de spektakulære kulisser med et kollektivt ensemble, minimalistisk scenografi og et dokumentarisk udgangspunkt. Frem for én persons rejse mod et mål lader den en hel by og en hel verden stå som fortæller af en historie, der ikke løses, men blot opleves og deles. Den vil fungere godt for begyndere i musicalgenren. Den er tilgængelig, kort og bygget på en begivenhed, alle kender. En forestilling der helt klart er en tur over Øresund værd.

Titel: Come From Away
Iscenesættelse: Sissela Kyle
Spillested: Malmø Opera og Musikteater
Periode: 27. februar til 7. juni 2026
Genre: Musical