⭐⭐⭐⭐

En energisk og underholdende musical med stærk popmusik, imponerende effekter og mod på de svære emner. Olivia vil mere end bare underholde, og det gør den interessant

Er der noget, der kan bringe sindene i kog, så er det diskussionen om, hvorfor nutidens unge mistrives i så høj grad, som de gør. Det synes nærmest umuligt at fremmane en lødig debat om emnet, så hvorfor ikke prøve med en musical?

Olivia og skyggedansernes hemmelighed handler om Olivia, der går i 3.G og kæmper med angst. Efter morens mystiske død mange år tidligere bor hun alene med sin overbeskyttende far. Da han beslutter, at de skal starte på en frisk i Køge, begynder Olivia på et nyt gymnasium, hvor skolens årlige forestilling er under forberedelse.

Olivia opdager nye sider af sig selv, magien bliver sluppet fri, og hemmeligheder fra fortiden begynder at komme frem. Samtidig kommer mørke kræfter tættere på.

Musikken er skrevet af Rasmus Seebach, Ankerstjerne og Andreas Sommer, mens manuskriptet er skrevet af Adam Price. Det er altså nogle sværvægtere, vi har haft på arbejde med denne musical.

Østre Gasværk Teater er den perfekte ramme om en forestilling, der kræver en lidt dyster finish. De rå vægge og den store lofthvælving signalerer noget ubarmhjertigt og upoleret, mens der er skruet helt op for special effects. Vi ser bl.a. et hologram af Olivias afdøde mor og en projektion, der næsten interagerer med skuespillerne. Hvordan det teknisk set kan lade sig gøre, har jeg ikke forstand på, men flot og effektfuldt er det.

Østre Gasværks højde udnyttes også til masser af scener med skuespillere svævende i luften. Det er imponerende og giver altid et lille sug i maven, men også et trick, vi efterhånden har set en del gange netop her.

Uden at forklejne skuespillernes præstationer er hovedpersonen i Olivia musikken. Som det bør være i en musical.

Rasmus Seebach, Ankerstjerne og Andreas Sommer tager udgangspunkt i moderne dansk pop med rødder i hiphop og urban musik, men i Olivia har den genkendelige lyd fået en lidt mørkere drejning.

Olivia leverer sange, man stadig kan høre for sig på vej hjem i metroen, og jeg havde lyst til at gå hjem og høre dem igen. De udgivne sange kommer til at køre på CarPlay fra i morgen tidlig, når arbejdet kalder.

Men selvom sangene er ørehængere, binder de ikke helt musicalen sammen som ét værk. Jeg savner en tydeligere musikalsk rød tråd, hvor sangene har en fælles signatur og i højere grad føles som dele af den samme fortælling og det samme univers. Olivia har i stedet en række virkelig gode kvalitetspopsange, og det er bestemt et godt udgangspunkt.

Vi bliver også præsenteret for sange med helt bestemte mål: enten at få os til at grine eller at provokere os. F.eks. sangen om den vidunderlige by Køge, som uden tvivl vil blive den nye nationalmelodi på Køge Havn til sommer. Super morsom og uventet – på den gode måde.

Og så er der Pop en lille pille, som sætter spørgsmålstegn ved, om alle de diagnoser, som børn, der har det svært, får klistret på sig, overhovedet hjælper de samme børn. Sangen er med vilje karikeret og prikker til en meget aktuel debat: Er diagnoserne til for at hjælpe børnene? Eller er de til for at dulme de voksnes følelser af utilstrækkelighed? “Pop en lille pille for at gøre hovedet stille”.

Det er modigt at tage fat i et så sprængfarligt emne, og jeg kan godt lide, at Olivia tør provokere. Men jeg kan ikke slippe et spørgsmål, som forestillingen efterlod mig med.

Historien om hekseprocesserne i Køge og Olivias overnaturlige evner fungerer rigtig godt. Den er spændende, godt fortalt, og det historiske perspektiv er interessant: Gennem tiden har samfundet forfulgt og straffet mennesker, der ikke fulgte normerne. Det er et stærkt tema.

Men når fantasyfortællingen samtidig bruges til at fortælle noget om virkelige unges mistrivsel og mødet med sundhedssystemet, begynder jeg at tænke over, hvor langt parallellen egentlig rækker.

For Olivia kan faktisk flyve. Selvfølgelig, det er jo en fantasyforestilling. Men hvis et barn i den virkelige verden sprang ud fra en bygning og mente, at hun kunne flyve, ville vi ikke tænke, at hun måske bare havde nogle særlige evner. Så ville vi tænke, at barnet havde brug for hjælp. Heldigvis.

Måske er det bare forestillingens måde at gribe fat i en meget aktuel debat på. Men jeg kan ikke lade være med at tænke: Gør fantasyfortællingen problematikken for enkel?

Hovedrollen som Olivia spilles af Amanda Frederikke Traun, og dette er hendes professionelle debut som musicalperformer. Det må nok siges at være lidt af en debut, for hun spiller rollen med al den nuancering, den kræver, og Trauns sangstemme er både sikker og vidunderlig.

Mathias Flint giver Olivias far en kejtet og lettere fortabt charme og rammer især plet i den følsomme Hvor hun dog ligner dig. Han er samtidig herligt komisk i optakten til sin første date siden Olivias mor døde.

Maria Lucia Heiberg Rosenberg leverer som forventet stærk vokal, ikke mindst i Brug for en som mig, hvor hun virkelig får mulighed for at vise, hvad stemmen kan. Man kan se, at Rosenberg nyder at spille andet end yndig prinsesse, og de onde heksekræfter stråler ud af hende.

Oscar Stahlfest er overbevisende som skolens charmerende bad boy Gabriel, mens Lui Trampedach Mortensen tilfører Benjamin noget sårbart og bliver en fin kontrast til forestillingens høje gear.

Over en kam er de unge karakterer en del mere veludviklede end de voksne, der ofte fremstår ret stereotype.

Olivia er først og fremmest en energisk musical med stærk musik og et imponerende visuelt udtryk. Den tør tage fat i nogle af de problemer, unge står med, og den tør samtidig provokere.

Men jeg gik også fra teatret med et par spørgsmål, som forestillingen ikke helt gav mig svar på. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Måske er der ligefrem belæg for en Olivia 2?

Titel: Olivia og skyggedansernes hemmelighed
Iscenesættelse: Thomas Agerholm
Spillested: Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus
Periode: 18. september til 15. november 2026 og 8. januar til 17. januar 2027
Genre: Musical