⭐⭐⭐⭐

Niclas Bendixen har skruet op for de store armbevægelser i Evita. Scenografien imponerer, koreografien begejstrer, men det er især, når hele ensemblet folder sig ud, at musicalen for alvor letter.

Foto: Camilla Winther

Musicalen Evita fra 1978 fortæller historien om Eva Perón, der går fra fattige kår til at blive Argentinas førstedame og et ikonisk samlingspunkt for befolkningen i efterkrigstidens Argentina. Men bag glamouren og folketilbedelsen gemmer sig en kontroversiel skikkelse, hvis politiske indflydelse og magtbegær stadig deler vandene.

Bag musicalen står Andrew Lloyd Webber og Tim Rice, der sammen også har skabt Jesus Christ Superstar og Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat. På Operaens Store Scene har Niclas Bendixen nu givet historien nyt liv med scenografi af Benjamin la Cour, et stort ensemble, Det Kongelige Kapel og rytmekoret Vocalicious. Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil deler titelrollen, men til premieren var det Sara, jeg oplevede.

Operaens scenografi imponerer ofte, og Evita er ingen undtagelse. Scenen er bygget op i flere lag, og det overdådige udtryk passer til historien om kvinden, der ville erobre verden. Vi føres scenografisk fra Juníns støvede små gader til den pulserende storby Buenos Aires.

Foto: Camilla Winther

Men det er især koreografien, jeg må fremhæve. Wow! Jeg er vild med de militaristiske shownumre, hvor vi f.eks. gennem præcis og indlevende dans føres gennem gentagne diktatorskifter i en slags Hunger Games-inspireret stoledans. Når musikken stopper, gælder det om at finde en ledig stol, ellers bliver du skudt! Ikke så langt fra den politiske virkelighed i datidens Argentina.

Ensemblet formår imponerende at fylde den enorme scene, og de store koreografier fortæller ofte lige så meget som scenerne mellem hovedrollerne. Det giver god mening i en historie, der også handler om Evitas dans med det argentinske folk. Især ensemblenumrene får forestillingen op at ringe. Dangerous jade/Perón’s latest flame og And the Money Kept Rolling In er så medrivende, at jeg næsten glemte at trække vejret. Her viser Andrew Lloyd Webber sin styrke: De store arrangementer driver handlingen frem og tegner samtidig det politiske og sociale bagtæppe.

Både begyndelsen og slutningen foregår i et enormt scenerum badet i guldlys. Især åbningsscenen er utrolig rørende og en smuk, stærk visuel markering af Eva Peróns død. Jomfru Maria statuen i baggrunden understreger Evitas status som helgeninde, men rummer også en stikpille: Kvinden, der på overfladen hjalp de fattige, var samtidig en del af et styre, der kørte et land økonomisk i sænk.

Jeg kender primært musikken fra nyere versioner, så det var interessant at opleve det oprindelige værk mere helstøbt. 2. akt er overraskende meget mørkere end i filmversionen fra 1996. Evitas fysiske forfald og relationerne til menneskene omkring hende bliver langt mere hjerteskærende, og man mærker hendes bitterhed og desperation.

Da Eva må opgive drømmen om vicepræsidentposten på grund af sit svigtende helbred, bliver hun i stedet ophøjet til helgen i befolkningens øjne. Som Che tørt konstaterer: “Why try to govern a country when you can become a saint?” En skarp kommentar til, hvordan Eva opnår noget, der måske er større end politisk magt: folkets udødelige kærlighed og tilbedelse.

Det er en fascinerende historie. Den unge pige, der kommer fra fattigdom og ender på toppen af et land, er en universel fortælling, og man kan ikke lade være med at heppe på hende. Samtidig er det lidt af en pudsighed, at Perón-parret, især Evita, er blevet hovedpersoner i en musical. Historisk var de et autoritært par, der kørte Argentina økonomisk i sænk, censurerede pressen og fængslede politiske modstandere. Alligevel føler vi med Eva. Måske fordi hun døde så ung og dermed gik fri af det belastende eftermæle, der ellers ventede hende.

Foto: Camilla Winther

Musikalsk er Evita Andrew Lloyd Webber fra hans storhedstid, dér hvor han efter min mening var allerbedst. Musicalen er gennemkomponeret, næsten uden talte passager, og musikken flyder fra start til slut med argentinske indslag, tango og andre latinamerikanske rytmer.

Musikken er dog ikke altid lige til. Som i Jesus Christ Superstar blandes pop, 70’er-rock, skæve harmonier og operatiske elementer. En blanding, jeg personligt elsker, men som kræver en del af sit publikum.

Mit største forbehold er titelrollen. Sara Viktoria Bjerregaard er efter min mening ikke det helt rigtige valg som Evita. Hun mangler den fandenivoldskhed, sensualitet og især pondus, jeg forbinder med karakteren. Hendes Evita bliver for umoden og lillepigesød. Jeg har svært ved at tro på hende som den stærke, ambitiøse og kalkulerede social climber.

I 2. akt tager hun til en vis grad revanche, men Evitas benhårde vilje og ambitioner kommer stadig ikke helt frem. At Sara samtidig havde stemmeproblemer på premiereaftenen og sang flere numre på lavt blus, var ekstra ærgerligt.

Kenneth M. Christensen som Che og Julian Kellerman som Juan Perón leverede begge overbevisende præstationer. Især Kellerman tegner et flot portræt af en kynisk, men også lidt vattet Juan Perón, dog uden at gøre ham til en karikeret diktator.

Carsten Svendsen trækker aftenens største grin som den lurvede og smålumre tangosanger Agustín Magaldi, vel nærmest forestillingens eneste humoristiske karakter. I et par numre får han udfoldet stemmen i de latinamerikanske rytmer, og ¡Dios mío!  … det gør han godt!

Dafne Stilund Nielsen har den mindre, men vigtige rolle som Juan Peróns elskerinde, der bliver smidt på porten af Evita. Og for pokker, hvor er hendes version af Another Suitcase in Another Hall dejlig. Hun har en fantastisk smuk stemme, og nummeret er et af aftenens musikalske højdepunkter.

Et af kendetegnene ved Evita er Tim Rices komplekse tekster med ordspil, underforståede budskaber, rim og referencer. Det er nærmest magi på engelsk, men en del går tabt i den danske oversættelse, og det er synd.

Foto: Stjerneoplevelser

Evita er ikke en musical for nybegyndere, men til gengæld får man et af musicalhistoriens mest ikoniske værker og det er en forestilling, jeg 100 procent vil anbefale. Kender du ikke Eva Peróns historie allerede, vil jeg anbefale at læse op på den inden besøget.

Det er en stor musicaloplevelse med masser at byde på, både musikalsk og visuelt. Og selvom jeg har mine forbehold over for titelrollen, har jeg faktisk allerede bestilt billetter til at se den igen!

Titel: Evita
Iscenesættelse: Niclas Bendixen
Spillested: Det Kgl. Teater, Operaen
Periode: 14. november til 20. december 2026
Genre: Musical


Udgivet

i

,

© 2026 Stjerneoplevelser. Alle rettigheder forbeholdes.

Du er velkommen til at citere Stjerneoplevelser med tydelig kildeangivelse.
Originale tekster og billeder må ikke kopieres eller gengives som eget indhold.