⭐⭐⭐⭐

Et kæmpe ensemble, et hav af kostumer, masser af energi og en drage, der får hele salen til at spærre øjnene op.

Jeg kender Shrek-filmen til hudløshed, så det var med en vis nysgerrighed, jeg satte mig til rette i Royal Stage i Hillerød for at se, hvordan Mastodonterne har omsat det grønne eventyr til musical.

Shrek har det egentlig bedst alene i sin sump, men freden bliver hurtigt forstyrret, da en flok eventyrfigurer bliver forvist til hans område af Lord Farquaad. Sammen med den mildest talt snakkesalige Æsel begiver han sig derfor ud for at hente prinsesse Fiona, som Farquaad vil giftes med. Det, der begynder som en simpel redningsaktion, udvikler sig selvfølgelig til noget helt andet, da både Shrek og Fiona må forholde sig til, hvem de egentlig er og hvad et lykkeligt eventyrsliv faktisk kræver.

Scenen er i udgangspunktet blank med et bagtæppe med baggrundsprojektioner, mens mange af scenerne består af små setups, der køres ind og ud. Det fungerer fint og gnidningsfrit, og man genkender nemt de små scenerier fra filmen.

Det er især kostumerne, der imponerer. Antallet og detaljegraden er virkelig flot. Hver eneste medvirkende har sit eget kostume (ofte flere), og mange af figurerne er tydeligt genkendelige fra filmen. Der er ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest, og detaljerne er med til at skabe et meget levende Shrek-univers.

Det største tilløbsstykke må dog nok siges at være dragen i den del af historien, hvor Shrek og Æsel skal redde prinsesse Fiona. Det er nok det mest imponerende jeg har set siden helikopteren på scenen i Miss Saigon. En stor drage, fuldstændig genkendelig som dragen fra Shrek-filmen med de plirrende øjenvipper og det hele. Den bæres ind på scenen af fire personer i sort, som styrer både krop, vinger, mund og øjne med snoretræk. Det er aldeles imponerende. Her blev pusten lige slået ud af publikum.

Musikken er præindspillet, og selvom et rigtigt orkester kunne skabe en ekstra stemning, er valget også forståeligt, når vi taler om en frivillig teaterforening som Mastodonterne. Når det så er sagt, lyder musikken virkelig godt. Den er velafbalanceret og timet præcist til handlingen.

Jeg havde egentlig forventet at høre flere af de kendte sange fra filmen, men musicalen har sit helt eget soundtrack. Først til sidst, efter tæppefaldet, kommer den velkendte I’m a Believer. Sangene er stemningsfulde og driver handlingen frem, som de skal, men samlet set er repertoiret lidt anonymt. Et par numre skiller sig dog ud. Freak Show, hvor hele ensemblet er klædt ud som eventyrfigurer, giver alle mulighed for at stråle med deres egen figur i danseoptrinnet. Det er festligt, og glæden stråler ud af de medvirkende og smitter direkte af på os i publikum. Det er en fest!

Fionas Morgenmenneske i anden akt er også en herlig blanding af sang og komik. Her nærmest eksploderer hun ud af tårnet med al den prinsesse- og musicalenergi, hun har holdt tilbage.

Mads Pedersen spiller Shrek, og han har den vigtige funktion at være den, handlingen spilles op imod. Han har måske ikke de sjoveste replikker, men han faciliterer handlingen og driver historien frem. Han spiller med sans for sin driblefunktion frem for at være den, der scorer. Og selv om Shrek ofte er sur eller irriteret, formår han alligevel at gøre ham elskelig.

Aftenens flotteste stemme med totalt gennemført mimik og kropskomik var Simon Dyreby som forestillingens motor, Æsel. Hvad den mand kan få ud af et æselkostume er imponerende. Der er masser af komik, snak og høj energi, men også velvalgte pauser og ikke mindst præcision.

Maria Kinnerup er præcis så prinsesseagtig, som Fiona skal være, men også lettere dominerende, når situationen kræver det. Hun har en smuk stemme og en medrivende sans for komisk timing.

Casper Kjersner spiller Lord Farquaad som den smålige, selvfede og magtbegærlige skurk, han skal være. Han kører joken om Farquaads størrelse helt ud, hvor den skal være, uden at det bliver for fjollet, og så har han en sangstemme, der får salen til at lytte.

Ifølge programmet er der 69 medvirkende skuespillere i forestillingen, og det er ikke bare et stort stykke logistik. Når jeg kigger ned over billederne bagefter, kan jeg faktisk huske dem alle, fordi de hver især har deres egen figur i forestillingen. Det siger noget om den opmærksomhed, der er lagt i hele ensemblet.

Forestillingens første akt står stærkt, mens anden akt mister noget af pusten og fremdriften. Det er også en forestilling med et højt tempo, hvilket den skal have, men enkelte steder går replikkerne så hurtigt, at man ikke helt når at fange, hvad der bliver sagt.

Samtidig er de næsten tre timer inklusive pause i den lange ende, især for de mindre børn. Flere havde svært ved at holde koncentrationen hele vejen. Shrek the Musical er måske derfor bedst til de lidt større børn eller barnlige voksne, som stadig har appetit på et godt, grønt eventyr.

For mig er Shrek the Musical først og fremmest et stort, festligt show med masser af kærlighed til det univers, vi kender fra filmen. Mastodonterne har fyldt scenen med detaljer, energi og gennemførte sceniske løsninger. Når 69 mennesker går på scenen og giver den gas, er det svært ikke at gå derfra i godt humør.

Titel: Shrek The Musical
Iscenesættelse: Mastodonterne, Katrine Aaberg Iversen
Spillested: Royal Stage, Hillerød
Periode: 28. august til 6. september
Genre: Musical