⭐⭐⭐⭐⭐

Guys and Dolls er måske både gammeldags og forudsigelig, men som stort, farverigt og velspillet Broadway-show er den pokkers underholdende.

Old school, amerikansk Broadway har jeg lidt af et anstrengt forhold til. Mest på grund af historierne, der som oftest er båret af slidte klichéer og forudsigelige happy endings. Det er selvfølgelig set med nutidens øjne, og det må man have in mente, når man går ind og ser en forestilling som Guys and Dolls.

For Guys and Dolls er i høj grad et produkt af sin tid. Her er kvinder enten gudinder eller kællinger, mænd er hårde eller under tøflen, og kærligheden løser tilsyneladende alle problemer. Jeg kommer ikke til at lade som om, at jeg synes, det er fantastisk moderne.

Men så er der den anden side. For de kunne altså noget med pomp, overdådighed, musik, dans og sceneshow, som man sjældent ser i nyere musicals. Og hvis man accepterer præmissen om at træde ind i en anden tid, kan man faktisk få sig en pokkers fest.

Historien foregår i 1930’ernes New York, hvor mænd spiller om store penge, kvinder forsøger at få mændene til at tage deres forhold alvorligt, og Nathan Detroit mest af alt prøver at finde et lokale til sit illegale terningespil. Da han laver et væddemål med storspilleren Sky Masterson om, hvorvidt Sky kan få den fromme Sarah Brown med til Havana, bliver det selvfølgelig hurtigt mere kompliceret.

Endnu før forestillingen er begyndt, bliver man mødt af en scene badet i velour, lilla farver og spotlights. Man ved allerede dér, at dette bliver noget af et overflødighedshorn.

Scenen er omdannet til 1930’ernes New York med den mindre pæne del omkring Mindy’s Restaurant, natklubben Hot Box og den lokale Frelsens Hær-mission. Alt er fyldt med lys og finurlige detaljer. Det er den mest imponerende scenografi, jeg nogensinde har set på Det Ny Teater.

Og her må jeg tage hatten af for, at Det Ny Teater holder sig til ægte scenografi frem for videoprojektioner og LED-skærme.

En drejescene bringer os ubesværet rundt mellem de forskellige lokationer i New York, men vi kommer også helt til Havana og får nok forestillingens morsomste danseoptrin med latinamerikanske rytmer.

Danseensemblet fortjener i det hele taget en bemærkning. Danserne og koreografien fungerer som en base under næsten hver eneste scene og skaber en energi, der kan mærkes langt ud på tilskuerrækkerne. De danser som en helhed med flotte linjer og skarphed, uden at tage opmærksomheden fra handlingen.

Guys and Dolls er en såkaldt ‘book musical’, hvor dialog, sang og dans flettes sammen. Sangene bliver nærmest små sceniske komedienumre, hvor sang, deklamation, jokes og koreografi går hånd i hånd.

Musikstilen spænder fra swingende jazz, big band, latinrytmer og gospel. Musikken spilles live af orkestret under scenen, og en gang imellem kommer blæsersektionen op og akkompagnerer.

Der er også et par af de helt store musicalnumre, som mange vil genkende, blandt andet Luck Be a Lady Tonight, stærkt sunget og danset af Nicolai Jandorf.

Og så er der selvfølgelig Sit Down, You’re Rockin’ the Boat. Det klassiske 11 o’clock number, hvor Guys and Dolls for alvor giver los med gospel, dans og et stort ensemble. Det nummer omfavner alt, hvad man forventer af amerikansk musical comedy: medrivende, en smule absurd, skarp dans, flere encores og hele scenen i spil. 

Guys and Dolls er noget så usædvanligt som en musical med fire hovedroller.

De fire udgør to meget forskellige par: Sky (Nicolai Jandorf) og Sarah (Isabel Schwartzbach) er det umage par, der forelsker sig på tværs af to vidt forskellige verdener, mens Nathan (Kim Hammelsvang) og Adelaide (Karoline Brygmann) står for den mere jordnære og komiske side af kærligheden.

Isabel Schwartzbach er perfekt som den principfaste og en smule kejtede Sarah Brown, der efter et par drinks i Havana forelsker sig hovedkulds i den charmerende, lovløse spillefugl Sky Masterson. Ja, så hurtigt kan idealerne smides over bord i musical comedy. Schwartzbachs stærke, klangfulde stemme og let akavede spil passer perfekt til Sarahs fromme facade, der langsomt krakelerer.

Nicolai Jandorf er en selvsikker og charmerende Sky Masterson med lige præcis den lille antydning af fare, der passer til en mand, som lever af at spille om store penge. Samtidig har Jandorf en fin varme, når den hårdkogte spillefugl opdager, at han faktisk har fået noget på spil, som ikke kan afgøres med terninger. 

Kim Hammelsvang er en herligt lurvet Nathan Detroit. Han har den rigtige blanding af snuhed og desperat charme som den småkriminelle spillefugl. Hammelsvang har også en fin komisk timing og en dejlig selvironi, som gør Nathan til en elskelig karakter, selvom han ikke har helt rent mel i posen

Min personlige overraskelse er Karoline Brygmann som Miss Adelaide. Hun er både sprudlende, komisk og sårbar som den tålmodige forlovede, der efterhånden har ventet længe nok på, at Nathan Detroit får taget sig sammen og gifter sig med hende. Brygmann har en stærk scenisk tilstedeværelse og en skarp komisk timing og leverer et mere end værdigt modspil til sværvægteren Kim Hammelsvang. 

Som nævnt i indledningen er det gamle Broadway-univers noget bedaget, men som spektakulært Broadway-show fungerer det forbandet godt. Selvom jeg stadig kan have mine forbehold over for historien og dens gammeldags menneskesyn, kan jeg ikke benægte, at jeg havde en fest. Scenografien, kostumerne, musikken, dansen og ikke mindst det stærke ensemble går op i en højere enhed og skaber præcis den slags old school musicaloplevelse, som Guys and Dolls skal være.

Titel: Guys and Dolls
Iscenesættelse: Heinrich Topp Christensen
Spillested: Det Ny Teater
Periode: 17. september til 29. november 2026
Genre: Musical