⭐⭐⭐⭐

En stemningsfuld cabaretfortælling med noget på hjerte

Der er noget befriende ved at træde ind i et rum, hvor ambitionerne er store, men skuldrene stadig er nede. Det er præcis det, jeg holder af ved amatørteater, og danseforestillingen Skyggen på Krabasken er netop sådan en forestilling. En påmindelse om, hvad der sker, når lokalt engagement og sceneglæde får lov at sætte retningen.

Inden forestillingen talte jeg kort med instruktør, manuskriptforfatter og koreograf Malene Strudahl, der har ladet sig inspirere af historien om Charlie Chaplin og hans ulykkelige forelskelse i Anna Pavlova til at iscenesætte Skyggen. Det mærkes. Ikke som en direkte genfortælling, men som en melankolsk understrøm under forestillingens glitrende ydre. Stilen er jazz og moderne dans.

I Skyggen befinder vi os i et slidt, men levende cabaretmiljø, hvor livet både leves på og bag scenen. Her møder vi Klovnen, en performer med kærlighed til scenen, men med en indre usikkerhed, der bogstaveligt talt får sin egen krop i form af en skygge.

Da han forelsker sig i den unge danser Nelly, opstår der et øjebliks mulighed for noget ægte. Men tøven har en pris. Mens Klovnen kæmper med sig selv, træder cabaretens direktør til og tilbyder Nelly noget mere håndgribeligt end følelser: sikkerhed. Hun siger ja. Ikke af kærlighed, men fordi troen på Klovnen svinder.

Krabaskens scenerum er som skabt til denne fortælling. Rødt velourtæppe, dæmpet belysning og små borde med skumle lamper skaber en old-school cabaretstemning. Det er lummert og tilbagelænet på den fede måde.

Visuelt trækker forestillingen tråde til Moulin Rouge! Glimmer, farverige kostumer, can-can skørter og en let dekadent stil, hvor både mænd og kvinder bærer masser af palietter med selvfølgelighed.

Forestillingen danses til musik af Queen og det er i udgangspunktet et stærkt valg. Freddie Mercurys stemme rummer både storladenhed og sårbarhed, og repertoiret spænder bredt nok til at understøtte forestillingens følelsesmæssige udsving.

De enkelte musiknumre er tydeligt udvalgt med blik for både stemning og handling. Alligevel opstår der et punkt, hvor det hele bliver en smule ensartet. Selv stærke kort kan miste lidt af deres effekt, når de spilles for længe i træk. Et enkelt stilbrud undervejs, hvor dansen bevæger sig i retning af paso doble/flamenco, viser netop, hvor meget variation kan løfte helheden. Man kunne godt have ønsket sig et par sådanne brud mere.

Hovedrollerne bæres med sikkerhed og indlevelse. Klovnen og hans skygge er forestillingens mest interessante greb. De to fungerer både som spejlinger og modspillere og driver fortællingen frem med en sitrende spænding.

Nelly fremstår præcis så skrøbelig og dragende, som rollen kræver, mens direktøren lægger sig solidt i rollen som den besidderiske skurk, der ikke skelner mellem ejerskab af scene og mennesker.

Ensemblet fortjener en særlig fremhævelse. Her er tale om dansere med meget forskellig erfaring, og det kunne man frygte ville ses. Men i stedet ser man et ensemble, som tør tage scenen på sig, og som får fortællingen til at insistere på, at showet fortsætter, også når livet gør ondt.

Skyggen er en forestilling med hjerte, vilje og en tydelig kærlighed til dans og scenekunst, og det mærkes.

Forestillingen er set efter invitation fra Krabasken

Titel: Skyggen
Ide, manuskript, instruktør og koreograf: Malene Strudahl
Spillested: Krabasken, Slagelse
Periode: 1. maj – 9. maj 2026
Genre: Dans